Om os

Sådan startede

Sæbeværkstedet

Sæbeværkstedet opstod som firma i 2004. Det bestod på det tidspunkt af Lone selv, et par gryder og en stavblender. Derudover en god idé og masser af gå-på-mod.
Lone og Henrik og deres to børn var netop kommet tilbage til Danmark fra Australien, hvor de havde boet i to år på grund af Henriks arbejde. Mens Henrik gik på arbejde og børnene gik i skole havde Lone som hjemmegående husmor god tid til at dyrke sine interesser, og på et kursus lærte hun at fremstille sæbe. I små forme støbte hun sæber, som hun solgte på markeder i weekenden. På den måde var det på køkkenbordet i Sydney-forstaden Como, grunden blev lagt til det, som i sin spæde start hed Como Soaps og senere blev til Sæbeværkstedet.

Principperne,

vi arbejder efter

I Sæbeværkstedet arbejder vi efter en række principper, som gælder uanset om det er produkter, vi selv fremstiller, eller noget, vi køber fra andre:

Naturlighed

Vi bruger først og fremmest ting fra naturen til fremstillingen af produkterne. Dufte kommer af urter og æteriske olier, som er olier udvundet af planter, blomster, frugter mv. Farve og struktur kommer også af naturlige ingredienser, f.eks. kaffe eller ler.

Hovedingrediensen i sæberne er økologisk jomfruolivenolie.

Fairness

Vi går ind for produkter, produceret af mennesker, som arbejder under ordentlige forhold. Vi tror på at man bedst støtter mennesker i andre lande ved at handle med dem på lige vilkår og på et frit marked

Enkelhed

Vore ting er enkle og ukomplicerede. Der er ikke blandet unødvendige ingredienser i.

Renhed

Det fremgår egentlig af det foregående, men nu siger vi det lige, for at sætte en tyk streg under: Vi bruger ikke parfumeolier, kunstige farvestoffer eller parabener.

 

F290 Lone m st
omos