Morgenstund

Morgenstund

45,00 DKK

En dejlig sæbe med en skøn duft af sommer. Sæben ligner meget den  vi har, som hedder Morgenfrue, men hvor Morgenfruesæben er uden duft, og derfor god til allergikere og småbørn, så er den her god til alle, som godt kan lide en skøn og naturlig duft.

Ikke på lager

Kategori:

Produktbeskrivelse

Indhold:

Forsæbet økologisk jomfruolivenolie (sodium olivate), forsæbet økologisk palmeolie (sodium palmate), forsæbet økologisk kokosolie (sodium cocoate). Morgenfrueolie. Derudover æterisk olie af  appelsin og patchouli.

Vægt 100 gram.

 

Mere om vore håndlavede sæber

Sæbeværkstedets håndlavede sæber dufter fantastisk. Rene og ægte dufte, som man lige i nuet føler, at man kan blive helt afhængig af. De skønne dufte kommer af naturlige æteriske olier, som er udvundet af planter og blomster.

Sæberne indeholder kun naturlige ingredienser, og de er lavet med omtanke. Derfor kan de tåles og nydes af de fleste. Alle sæber er fremstillet ved håndkraft. Når vi pakker sæberne i folie, sker det på beskyttet værksted i biologisk nedbrydelig plastfolie.

Vore sæber er fremstillet efter koldprocesmetoden, en enkel proces der skåner miljø og materialer. Sæberne har alle et højt indhold af naturlig glycerin, samt et vist indhold af uforsæbet olie, der gør sæberne mindre udtørrende end mange industrielt fremstillede sæber.

Sæberne indeholder ikke syntetisk fremstillede olier, farvestoffer eller konserveringsmidler.

En del af sæberne fremstiller vi på vores værksted i Karlslunde. Andre fremstilles i Grækenland hos en famile, der, ligesom os selv i en årrække har fremstillet sæber ved håndkraft. Vi har givet dem vore opskrifter og leverer en del af råvarerne for at sikre at kvaliteten er den samme, som når vi selv fremstiller sæben.

 

 

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Morgenstund”

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *